Om Øhavskøkkenet
Jeg startede min karriere i 2001 da jeg flyttede til København og gik i kokkelære på Leonore Christine, herefter har jeg arbejdet på flere gourmet restauranter f.eks Michelin restauranterne Pierre Andre & Kiin Kiin, indtil det sydfynske øhav kaldte på mig igen.
Jeg har de sidste par år arbejdet som Køkkenchef på Stella Maris i Svendborg. Min tid på Kiin Kiin åbnede en helt ny verden af smage og teknikker som jeg forelskede mig i, derfor vil der snige sig asiatiske smage og teknikker ind i mine menuer.
I Juli 2019 valgte jeg at sige mit job op, her startede drømme om at være selvstændig, en drøm der har presset på de sidste par år. Jeg valgte navnet Øhavskøkkenet, da jeg er født og opvokset midt i det sydfynske øhav og at det mad jeg laver inspireres af de sydfynske råvarer.
Min vision med Øhavskøkkenet er at kunne levere et gourmet produkt hvor størstedelen af råvarerne er lokale og gerne fra min egen økologiske køkkenhave. Køkkenhaven bliver en vigtig del af Øhavskøkkenet, den tid der ikke vil blive brugt i køkkenet vil blive brugt på at udvide og udvikle køkkenhaven, så jeg med tiden kan hente størstedelen af mine grønsager, frugt, bær og urter derfra.